Dans


Kreativ dans og Dans en fortælling


Kommende datoer: Se Aktuelt


Jeg tilbyder workshops, kurser og undervisning i "Kreativ dans" og "Dans en fortælling."

Jeg har koncepter for voksne, unge, børn fra 5 år og familier med børn fra 0 år.

Indholdet kan evt. skræddersyes til et behov/tema. Varighed: 45 min. - 1 uge. 


Se mere under fotos.


Kreativ dans 


Består af fri, let guidet dans med inspiration til hvordan du/I kan udfolde kreativiteten.


Eks. på rammer for unge og voksne :

  • "opvarmning" af krop, sind og sanser gennem vejtrækning og meditative øvelser inspireret af Qi Gong 
  • let guidet dans med invitationer til at mærke indad og åbne udad, lege med kropsudtryk, følelser og stemninger
  • afrunding med meditation, afspænding, stræk el.lign.


Eks. på rammerne børn og familier:

  • "opvarmning" gennem simple bevægelser og rytmer 
  • leg med mimik, dyrebevægelser og lyde


Kreativ dans kræver ingen andre forudsætninger end lyst til at danse. De kan holdes inde, ude eller online.

Når vi er udenfor ofte med inddragelse af havets bølger, vinden i træerne ect.


Dans en fortælling


Til familier og børn fra 5- 9 år tilbyder jeg "Dans en fortælling". Varighed 40 min- 90 min for børn og familier.

Vi lytter til hyggelige fortællinger, som træner børnenes koncentrations - og indlevelsesevne. Vi leger med fortællingens univers og figurer gennem dans og leg. Vi slutter med at falde til ro og fordøje oplevelserne.


Rituel dans og fortælling


For voksne og unge tilbyder jeg "Dans en fortælling" i den form som også kaldes "Rituel dans og fortælling".

Varighed: 2 timer- 1 uge. Min. 9 deltagere.


Rammerne her er at vi:

  • lytter nærværende til fortællingen
  • leger med at finde dansende udtryk for fortællingens stemninger og arketyper 
  • inspireres af fællesskabet, der danser udvalgte ”scener” fra fortællingen i en fælles dansecirkel


Rituel dans kræver ingen andre forudsætninger end nysgerrighed og lyst til at lege og danse.

Danseformen er inspireret af de rituelle danse, der har været danset gennem tiderne i alverdens kulturer. 

Erfaring med dans og fortælling


Jeg har en 2 årig uddannelse i "Rituel Dans og fortælling" v. Brita Haugen. Jeg har gennem flere år og været formand og underviser i foreningen "Storydancing" i Kbh kommune. 

Jeg har siden 2003 danset forskellige dansearter som 5 rytmer, Medicine dance, Laban, Silent disco, Afrikansk dans, Mavedans, Groove og "Groove for kids" m.m. og er uddannet Cand.Mag. i "Kultur og Formidling".


Siden 2001 har jeg været mundtlig fortæller og fortalt på biblioteker, museer, festivaler m.m. og haft Dorte Futtrup som fortællementor. Jeg har afholdt workshops, event og foredrag om fortælling og retorik på Zahles Seminarium, Kbh. Universitet og div. biblioteker samt workshops i "Storytelling som branding" for virksomheder som Rambøll, B&O, Junkers, Novozymes, Coloplast m.fl. 


Anbefalinger


"Mette har en positiv energi og en fin måde at holde space for det, der sker i den kreative dans. Der er humor i hendes måde at lede og vælge musik. Jeg oplevede frihed til at udtrykke mig selv, når jeg dansede med Mette" (Christopher Sigmond)


"Tak for en dejlig dansedag. Du fortæller medrivende og inspirerende til masser af  bevægelse og intuitiv dans" (Anete Kristiansen)


"Din hjertevarme skinner igennem alt hvad du faciliterer og jeg oplevede at jeg var en del fortællingen. Mit indre barn danser stadig" (Johanna Iversen Bruun)


"Jeg deltog for første gang til Rituel dans med Mette Sahl som facilitator. Mette brænder for Ritual Dans

- hele processen igennem - og det smitter af på os deltagere. Mette er Eminent til historiefortællingen

og få den bragt ud i dansen, så den kan anvendes til ens egen proces. Hun formår at skabe et trygt rum, hvor gruppen åbner sig til hinandens støtter. Det at hun har folk med der trommer i gruppens proces er et ekstra krydderi, der får energien til at blomstre. Alt i alt en virkelig skøn oplevelse hele vejen igennem. Det er ikke sidste gang jeg danser Rituel Dans hos Mette Sahl" (Mette Hemsø Ørbæk)


"Jeg deltog i Mette Sahls ritual dans om Livets træ.  Det er nu lidt tid siden og hele oplevelsen har bundfaldet sig til stærke rødder i mig.  Jeg oplevede at der blev gjort plads til at møde det enkelte menneske og samtidigt også lade indre processer få plads. I en meget fin vekslen.
I den indledende fortælling, som gjorde fundamentet for dansen, fortalte Mette den skønneste fortælling om livets træ og de arketyper man møder, i form af det nordiske sagn. Mette var så indlevende og helt igennem en fantastisk fortæller i både ord og lyd, at jeg bare lukkede øjnene og lod mig blive en del af den fortælling.
Det var en stærk oplevelse, at danse fortællingen bagefter. Jeg havde fået en form for tillid til det der skulle danses, fordi fortællingen var så indlevende og gav så stort indtryk. Det forberedte på en måde min krop til næste og mere fysiske del af workshoppen. Og dansen var både mild og vild. Der var plads til alle følelser og stemninger, samt store og små udfoldelser.
Det var mit første møde med ritual-dans. Jeg sprang bare ud i det. Og er SÅ glad for jeg gjorde det. Fordi det gav mening at møde sig selv via arketyperne og mærke de fysiske trommer som vibration og så give helt slip i kroppen og mærke danseglæden. Jeg har brugt de forskellige musiknumre meget siden da og laver små danse til dem både i stuen og i skoven.
Selv nu, hvor jeg sidder og tænker på, om noget kunne have været anderledes eller rettere bedre, så kan jeg ikke kommer tanke om noget. Jeg følte mig tryg, inspireret og vild på samme tid igennem hele dagen.
Så mine bedste anbefalinger til Mette og en oplevelse, der både er lærerig ved at få en fortælling fra den nordiske mytologi men også opleve den frigørelse ved at opleve sig selv i dansen"(Ditte Auriga) 

© Copyright. All Rights Reserved.